• Markedsføring af din webshop

    0 kommentarer

    Har du lige startet ny virksomhed? Har du en webshop? Eller trænger din etablerede webshop til en kærlig hånd? Hvis du kan nikke ja til et af disse spørgsmål, så er du på rette side. Her hos Useweb har vi som webbureau flere års erfaring med webshops. Du får her nogle få tips til, hvordan du markedsfører din webshop. Markedsføringen af din webshop er en vigtig prioritering for din virksomhed. Det er egentlig ret simpelt: God markedsføring er lig med mulighed for en højere omsætning.

    Når du markedsfører din webshop, bliver den set og når dermed ud til potentielle kunder. Da alt foregår online på de digitale platforme i dag, kan vi ikke komme uden om vigtigheden i at markedsføre sig online.

    Det første, du derfor skal gøre, er at få lavet en webshop, der kan linkes til, og hvor folk kan høre mere om din virksomhed. Det er guld værd at scrolle gennem en webshop med et flot grafisk design, som er opsat overskueligt og brugervenligt med henblik på kunden. Denne del er vigtig, da indholdet skal skabe interesse og dermed fastholde folk på siden i længere tid. På den måde er der større chance for salg.

    Er du nået så langt, handler det om at gøre andre opmærksom på din webshop og din virksomhed. Dine potentielle kunder skal lægge mærke til, at din virksomhed eksisterer.
    Hos Useweb er vi bekendte med det faktum, at alt for mange virksomheder ikke bruger nok tid på at gøre brug af de forskellige markedsføringskanaler, så snart de har fået deres webshop op at køre. Det kræver tid og ressourcer, men det er det værd.

    Heldigvis er det ikke noget, du behøver at stå alene med. Der er flere digitale marketingbureauer, der er specialister i online markedsføring. Se mere her. De vil kunne hjælpe dig med følgende:

    Søgemaskineoptimering
    Når din webshop er klar, er søgemaskineoptimering den mest effektive måde at vække opsigt på. Søgemaskineoptimering har til formål at give dig en høj placering på diverse søgemaskiner som for eksempel Google eller Yahoo.

    Når potentielle kunder søger på ord, der er forbundet med din virksomhed, kan de støde på din side som en af de første, de bliver gjort opmærksomme på. Måden, hvorpå din virksomhed får en høj placering, foregår ved, at dine tekster på din webshop indeholder relevante søgeord. De relevante søgeord finder du frem til gennem en søgeordsanalyse med søgemaskinens egne værktøjer. Du skal her have øje for din målgruppe og søgeord, der passer til dine produkter.

    Reklameannoncer
    For at skabe yderligere opmærksomhed omkring din webshop kan du gå videre med tekstannoncer eller en anden form for reklame. Det kan eksempelvis være gennem YouTube-reklamer, Facebook-reklamer eller displayannoncer. Her er det ligesom med din webshop vigtigt med sælgende indhold, der har opsigtsvækkende billeder og grafik.

    I forbindelse med reklameannoncer kan du henvende dig til folk inden for din målgruppe. Det er smart, da det ikke er sikkert, at dine mulige kunder endnu ved, at en virksomhed som din eksisterer.

    E-mail marketing
    Når du har kunder i din webshop, vil du typisk være i besiddelse af deres e-mail. Det kan du vende til din fordel. Der er meget omsætning i at etablere længerevarende kunderelationer. E-mail marketing er en af de bedste kanaler til at nå ud til dine kunder. Det forudsætter vel at mærke godt indhold, som ikke ender i spamfiltret.

    Flere digitale bureauer tilbyder at stå for din virksomheds e-mail marketing. Bureauerne kan blandt andet rådgive ud fra deres erfaring eller skrive nyhedsmails for dig. Læs mere om e-mail marketing.