Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/useweb.dk/public_html/wp-content/plugins/essential-grid/includes/item-skin.class.php on line 1142
Guide: vælg den rette kopimaskine til din virksomhed - Use Web
  • Guide: vælg den rette kopimaskine til din virksomhed

    0 kommentarer

    Kopimaskinen er en rigtig vigtig del af de fleste virksomheder. Diverse dokumenter som eksempelvis fakturaer er en stor del af driften på de fleste kontorer, hvorfor en velfungerende kopimaskine, der tilfredsstiller dine behov, er afgørende for en effektiv drift af din virksomhed.

    Men hvordan vælger du den helt rigtig kopimaskine blandt hundredvis af valgmuligheder? Det kan du lære mere om ved at læse med herunder.

    Hvad er dine behov?

    Når du skal investere i en ny kopimaskine, skal du først og fremmest spørge dig selv, hvad du skal med en kopimaskine til virksomhed. Du skal med andre ord finde ud af, hvad dine behov i den daglige drift i forbindelse med scan, print og kopi er.

    I den forbindelse skal du bl.a. tænke over størrelsen af din virksomhed og hvor meget du har behov for at printe på daglig basis. Du kan få kopimaskiner med en stor papirkapacitet til virksomheden med et stort printerbehov, så du ikke skal skifte papir på printeren i tide og utide, mens en lavere papirkapacitet måske kan tilfredsstille behovene i en mindre virksomhed.

    Derudover skal du også overveje:

    • Hvad er dine krav til kvalitet? Hvis du kun skal printe sider med tekst i sort/hvid, kan du vælge en printer med en lav DPI, mens udskrift af grafisk materiale kræver en højere DPI
    • Hvad er dine krav til hastighed? Hvis det er en prioritet for dig at printe så mange sider som muligt i minuttet, skal du vælge en printer med en høj PPM
    • Skal du printe farve? Hvis du ikke har behov for farveprint, kan du spare penge ved at købe en kopimaskine uden denne funktion
    • Har du behov for både at kunne printe, scanne og kopiere?
    • Hvad er dine krav til størrelse af dine print? Skal du kun printe helt normale A4-sider, eller skal du eksempelvis også printe store A3-sider?