Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/useweb.dk/public_html/wp-content/plugins/essential-grid/includes/item-skin.class.php on line 1142
Positive kundeanmeldelser driver de små firmaer - Use Web
  • Positive kundeanmeldelser driver de små firmaer

    0 kommentarer

    Tiderne skifter og vil du gerne som mindre håndværkervirksomhed have vækst og velstand, er det vigtigt at pleje dit gode ry og rygte på internettet. Det er ikke mere nok at lade din dygtighed og pålidelighed spredes fra mund til mund. Du bliver nødt til at gøre brug af de nye muligheder, som internettet byder på. Kan kunderne for eksempel læse på din hjemmeside, at andre kunder har haft positive oplevelser med at bruge dit firma, vil det få kunderne til at føle sig trygge og i gode hænder. Dermed er det mere sandsynligt, at de vælger dig til at udføre opgaven. Derfor er det en rigtig god ide, at du som mindre virksomhed benytter dig af Trustpilot, Facebook og Anmeld håndværker, som kan vise dine kunders tilfredshed på internettet og motivere nye kunder til at vælge din virksomhed frem for en anden. Herunder beskriver vi lidt om de tre muligheder og hvad de kan gøre for din virksomhed.  

    Trustpilot 

    På Trustpilots hjemmeside, kan kunder gå ind på og anmelde, hvad de synes om en virksomhed. Her kan de beskrive deres oplevelser – positive såvel som negative – med en ydelse, service eller et produkt og give virksomheden mellem 1 og 5 stjerner. Som kunde skal man oprette sig som bruger og dernæst aktivere sin profil via en mail fra Trustpilot. Som virksomhed kan du vælge en gratis løsning, hvor du kun kan se anmeldelser og besvare disse, eller du kan betale en månedlig ydelse og dermed få adgang til at vise anmeldelserne på din hjemmeside. Dermed kan dine potentielle kunder gå ind og læse anmeldelserne og Trustpilot kan blive en væsentlig del af din markedsføring.  

    Facebook 

    Det er vigtigt at have en facebookprofil til din virksomhed. Som bekendt er der rigtig mange mennesker, der benytter Facebook. Derfor er det godt givet ud at oprette en firmaprofil, hvor du kan beskrive din virksomhed og, hvor dine kunder kan anmelde dit fagligt veludførte arbejde, din gode service osv. På facebooksiden kan du ligeledes vise igangværende og afsluttede projekter, der viser, at du kan dit kram. 

    Anmeld håndværker 

    Hvert år kåres Årets håndværker ved et stort awardshow i cirkusbygningen i København. Her kommer de håndværkere, der har opnået de bedste anmeldelser i finalen og kan vinde prisen som Årets håndværker i hver deres kategori – tømrer, maler, VVS’er, murer osv. Det er smiley-ordningen Anmeld håndværker, der står bag showet. I følge dem er der mere end 40.000 byggeinteresserede, der besøger deres hjemmeside hver måned for at finde en god håndværker. Det funger på den måde, at du som håndværkervirksomhed tilmelder dig ordningen og kan benytte det kendte smiley ikon. Ligesom Trust Pilot, kan du have Anmeld håndværkers smileyboks liggende på din hjemmeside. Her kan nye kunder straks kan se, hvad andre kunder skriver. Medlemmer af ordningen udtaler, at det ofte er de gode anmeldelser, der er det der får kunderne til at vælge dem. Dermed kan denne ordning også blive en væsentlig del af din markedsføring.

    God mulighed for at pleje og udbrede dit gode rygte 

    Hvis ordningerne beskrevet herover skal have en positiv virkning kræver et naturligvis, at du gør et godt stykke arbejde og yder en god service. Ellers får man selvfølgelig ikke de gode anmeldelser. Fordelen er at din virksomheds gode rygte ikke mere kun skal gå fra mund til mund. Hvis du yder en god service og er dygtig, kan du konkret vise det på din hjemmeside og lade dine fremtidige kunder vurdere dig ud fra, hvad dine tidligere kunder mener. Det du skal være meget opmærksom på, når du benytter kundernes mening så direkte, er, at en negativ anmeldelse vejer meget tungere end en positiv, så det er med at gøre sig umage hele tiden!